 |
|
Valentins-traditionernes start fandt sted allerede ca. år 300 før kristus. Da fejrede romerne nemlig det hedenske frugtbarhedsfestival til ære for guden Luperus. |
|
Festivallens højdepunkt var et lotteri, hvor byens unge mænd trak sedler med pigernes navne fra en krukke. Ungmøerne skulle så være mandens sex-partner resten af året - og ganske ofte endte dette |
|
|
|
|
|
| med ægteskab... Men den slags passede selvfølgelig ikke den katolske kirke, så i år 498 forbød paven lotteriet. I samme forbindelse lagde han sit hoved i blød for at fide en, |
|
 |
|
der kunne tage den hedenske gud Luperus' plads, så han blev trængt i baggrunden. Og så var det, at han kom i tanke om en vis Valentin. |
|
|
|
|
|
| Præcis hvem Valentin er, er svært at sige, for den katolske kirke har nemlig intet mindre end tre helgener ved navn Valentin. Men det mest vedholdende rygte knytter sig til en |
|
romersk præst, der viede unge elskende trods kejserens forbud - Kejser Claudius mente, at single mænd var bedre krigere end gifte. Valentin måtte bøde for sin forbrydelse, men inden bødlen huggede hans |
|
 |
|
|
|
|
|
 |
|
hoved af (den 14. februar år 270) blev den gode Valentin forelsket i fangevogterens datter... Som bevis på sin kærlighed sendte han hende et kort, som sluttede med ordene |
|
"fra din Valentin" - en vending, som stadig bruges.
Selvom paven gjorde hvad han kunne for at aflive de gamle traditioner, brugte romerske mænd stadig den |
|
|
|
|
|
| 14. februar til at vinde deres elskedes opmærksomhed. Det blev en tradition at skrive et brev med kærlighedserklæringer og Valentins navn til ens udkårne på netop denne |
|
 |
|
dag - og herfra udsprang Valentins-traditionen, som vi kender den. Valentins dag blev dog først populær blandt amerikanerne i begyndelsen af 1700-tallet, og et lille århundrede senere |
|
|
|
|
|
| også blandt englænderne. I dag fejres dagen i store dele af verden, stærkt inspireret af amerikanske film og serier |
|
 |
|
 |
| |
|
|
|
|
